søn25:e juni

Arkiv for september 2014

Swing Skirts fra Kamelia

20. september 2014

Grønmønstret fuldsol svingnederdel fra Kamelia kr. 599,- med bluse fra Ilse Jacobsen kr. 699,-

Female Frog har fået sit eget mærke, nemlig Kamelia. Jeg er begyndt at designe nederdele under brandet “Kamelia”. I første omgang har jeg lavet en del swing-skirts i full circle. De er alle i skønne farver, som man bliver glad af at se på, og har forskellige længder med en gennemsnitslængde på 52 cm.

Read more on Swing Skirts fra Kamelia…

Ugen, der gik: Nye indkøb og oversvømmelse.

1. september 2014

I dag er det 1. september. Vi har taget hul på den første efterårsmåned med det mest fantastiske og strålende vejr, man kan ønske sig. Stik modsat weekendens voldsomme skybrud.

Lørdag nat vågnede jeg midt i et tordenbrag og konstaterede til min store skræk, at vandet nærmest væltede ud af himlen. Jeg nåede temmelig gennemblødt ind i butikken ved kvart-i-firetiden. Hvilket var et stort held, for vandet var lige netop begyndt at sive ud over gulvet i badeværelset fra toiletregionen. Lige så langsomt med støt og roligt. Fyrrummet var fyldt med vand over hele gulvet. Heldigvis kom jeg i tolvte time til at redde alarminstallation og router m.v. til computeren. Det lykkedes mig nemlig at stoppe vandet med sammenrullede håndklæder ved døråbningen, samtidig med at jeg tørrede op så hurtigt, jeg kunne. Iført gummistøvler og gummihandsker. Efter en halv times tid begyndte regnen at stilne af, hvilket bevirkede, at vandet holdt op med at sive.

Read more on Ugen, der gik: Nye indkøb og oversvømmelse….